Banan cookies
Her er et sundt alternativ til et lille mellemmåltid, når du er småsulten eller lækkersulten 🙂 Disse sunde cookies har en dejlig smag af banen med en mild snert af kanel. De er mættende pga. banerne og havregrynenes høje fiberindhold.
Disse cookies er meget nemme at lave, da der kun skal bruges tre ingredienser: banan, havregryn og kanel. Bananerne skal være godt overmodne, da de så gør kagerne endnu sødere. De skal moses og blandes sammen med havregryn og kanel, og derefter er det bare om at placere små klatter på en bageplade med bagepapir på.
De bliver ikke sprøde, som vi er vant til med almindelige cookies/småkager men lidt bløde. Smagen er rigtig god og lækker, og så gør det ikke så meget, at sprødheden ikke er der. Hvis man gerne vil forkæle sig selv lidt mere, så smager de også godt med lidt hakket mørk chokolade i.
Mine børn har også tit en sød tand, og jeg vil hellere forkæle dem med et par stykker af disse cookies end med fx digestive.
Hvis du er vild med “sunde” snacks, så prøv også mine sunde muffins med sorte bønner. De smager rigtig lækkert og nej de smager ikke af bønner 🙂 Her er melet skiftet ud med bønner og så er de sødet med dadler i stedet for sukker 🙂 De er helt klart et forsøg vær.
Opskrift på mine sunde banan kanel cookies
Ud af denne opskrift fik jeg ca. 24 stk. cookies.
Ingredienser:
- 5 overmodne banan
- 5 dl havregryn
- 2 tsk. kanel
- (Skal de være ekstra lækre, så hak 75 gram mørk chokolade og tilsæt)
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn
- Mos bananerne
- Bland alle tre ingredienser sammen
- Læg små klatter på en bageplade og mas dem lidt flade.
- Bag dem i ca. 15 minutter (de bliver ikke sprøde)
Nydes med en god kop te eller kaffe – Velbekomme 🙂