Botanisk Have i Aarhus
Det er let at drømme sig til et eksotisk land, når man besøger Botanisk have i Aarhus. Det er super dejligt at være i Botanisk have sammen med børnene, især på sådan en kold vinterdag. Første gang vi var der, var sammen med en anden familie, som også hjemmeunderviser. De spurgte om vi ville med, og da vi aldrig havde prøvet det før, syntes vi det kunne være spændende.
Børnene elskede at være der, og de kunne gå på oplevelse i den tropiske verden. Her er en masse planter med meget smukke blomster. Imellem planterne er der lavet små stiger, så man kan gå imellem planerne.



