Hæklet cardigan
Da min søde lille niece Skadi Marie skulle holde sin navngivningsfest, hæklede jeg denne cardigan til hende. Jeg har hæklet den engang før, dengang til min søde nevø Magnus. Dengang var det i uldgarn og denne gang i bomuldsgarn. De blev begge rigtig søde og fine, og det er en super fin og nem opskrift, som du kan finde her med en masse gode billeder, der viser hvordan du syer delene sammen tilsidst!)
Der findes både en drenge- og pigemodel, men som du kan se på billederne nedenfor, har jeg valgt at hækle kanten på ærmerne som pigemodellen og resten med krebsemasker, som egentlig skulle være drengemodellen. Jeg synes, at krebsemaskerne giver en god kant rundt om blusen.
Du skal bruge hæklenål størrelse 4 til denne opskrift og garn, der tilsvarende passer til denne størrelse hæklenål. Min hæklede cardigan er en størrelse 86 (1,5 år) og jeg brugte 5 – 6 nøgler bomuldsgarn til grundfarven og en nøgle i en anden farve til kanterne rundt om blusen. Derudover skal der bruges 5 knapper 🙂