Spelt bagels med gulerod og hørfrø
Da jeg lige havde været igang med at lave spelt bagels med kanel og rosiner sammen med mine børn, kunne jeg jo lige så godt udnytte den varme ovn ved at bage lidt flere bagels. Min ældste datter Isabella var selvfølgelig igen en stor hjælp, og hun greb hurtigt “gulerodsskrælleren” og begyndte at skrælle gulerødder og rive dem herefter. Hvor er det bare lækkert, når børnene er blevet så store, at de er en god hjælp i køkkenet 🙂
Disse spelt bagels med gulerod er en lidt sundere udgave end de almindelige hvide bagels. Vi har tilføjet revet gulerod, fuldkorns speltmel, havregryn og hørfrø.
Vi brugte disse spelt bagels med gulerod til at lave sandwich og de blev fantastiske 🙂 NAM NAM det var lækkert.
Opskrift på spelt bagels med gulerod
Antal bagels: 14
Ingredienser:
- 2,5 dl vand
- 12 g gær
- 1 spsk rørsukker
- 1 spsk rapsolie
- 2 tsk. salt
- 2 dl soyamælk (kan udskiftes med alt slags mælk)
- 225 g fuldkorns speltmel
- 80 g havregryn
- 50 hørfrø
- 2 – 3 små gulerødder
- 400 g speltmel
- Solsikkefrø til drys
Fremgangsmåde:
- Opløs gæren i vandet
- Tilsæt rørsukker, rapsolie, salt og soyamælk
- Herefter skal du tilsætte fuldkorns speltmel og havregryn
- Blend hørfrøene og tilsæt dem i dejen (dette gøres for, at kroppen nemmere kan optage de vigtige omega 3 fedtsyrer)
- Riv gulerødderne og tilsæt dem.
- Tilsæt speltmel lidt ad gangen, til dejen får en fin men lidt klistret konsistent (dejen er ikke så klistret efter den har hævet)
- Sæt dejen til hævning i 2 timer
- Efter hævning tændes ovnen på 200 grader.
- Herefter deles dejen op i 14 lige store stykker, der formes som almindelige boller og herefter laves der hul i midten. Hullets diameter skal ca. være 3 cm.
- Sæt vand over i en stor gryde, og når vandet koger, tilsættes det antal bagels, der er plads til. De skal koges i ca. 1 minut. Herefter tages de op med en hulske, og ligges på en bageplade betrukket med pagepapir. (jeg lavede dog mine lækre bagels på min mands bagestål, som du kan læse mere om på bagestaalet.dk . De bliver virkelig lækre, når de bliver bagt på bagestålet.
- Pensles med lidt vand og drys lidt solsikkefrø på toppen
- De skal bages i ovnen i ca. 15 minutter.
Dejen til bagels sat til hævning
Bagels koges i 1 minut på hver side
Bagels bages i ovnen i 15 minutter