Sommerferie i Berlin
Berlin er og bliver bare en af vores favoritbyer!
Der er hipt, billigt, diversitet og masser af historie :-). Et perfekt rejsemål for en hjemmeundervisende (og kommende worldschooling) familie som vores ;-).
Afsted med Deutsche Bahn
Tidligere har vi altid taget bilen til Berlin, men efter et par forskrækkelser på motorvejen sidste år, besluttede vi at tage toget denne gang.
Udover at vi var veludhvilede da vi nåede frem efter små 5 timer, slap vi for at betale i dyre domme for en P-plads i midtbyen under opholdet.
Vi bor jo rimeligt tæt på grænsen, så efter en kort tur med Sydbus fra Aabenraa til Kruså grænse, og derfra videre med en tysk bus, sprang vi på toget i Flensborg.
Vi havde booket 2. klasse på DB’s (Deutsche Bahn’s) hjemmeside. De har ofte nogle meget billige kampagner, hvor man for få hundrede kroner kan køre gennem hele Tyskland (hvis man har lyst til det).
Pigerne elskede togturen, og vi forældre nød at slappe af i toget i stedet for at skulle koncentrere os i trafikken :-).

Berlin – En hip by med historie!
Det skal ikke være nogen hemmelighed at Berlin har en masse shopping centre og handelsgader. Men – det er bare ikke lige den slags der tiltrækker vores familie, så det må du læse om et andet sted :-).
Et par der er værd at nævne er: Mall of Berlin: http://www.mallofberlin.de/ -Alexa: http://www.alexacentre.com/ og Kaufhaus des Westens: http://www.kadewe.de/
Mall of Berlin brillerer ved et enormt udbud af spisesteder på øverste etage, og Alexa ligger lige ved Alexander Platz. …og i Kaufhaus des Westens (Kadewe), kan man tage rulletrapperne op til etage 997 (eller noget i den stil) og nyde udsigten fra deres restaurant.
Berlin – “Falde-over-sten”
Noget vi ikke tidligere har lagt mærke til når vi har besøgt Berlin, er de små “Stolpersteine” der ligger spredt ud over byen. Stolperstein betyder “snublesten”, men det er nu ikke fordi man direkte er i fare for at falde over dem :-). I stedet er de med til at man jævnligt bliver mindet om jødernes hårde tid under 2. verdenskrig. Det kommer på en måde lidt tættere på, når man får at vide at “her boede Herta, der blev 47 år inden hun blev myrdet i Auschwitz”.
Snublestenene er blevet til som et livsprojekt af en Berlinsk ildsjæl, der i starten betalte hele projektet af egen lomme, men senere endte med at få støtte fra byen til at berige Berlin, og mindes ofrene på denne specielle måde.
..og udover at vi fik mulighed for at snakke historie med vores børn, udviklede det sig også lidt til en kærkommen skattejagt, når vi travede rundt i byen fra morgen til aften, og benene til tider godt kunne blive lidt ømme og tunge, specielt for familiens yngste :-).

Mauerpark, legetøj og tilgroet kirkegård..
Indenfor 500 meter fra Mauerpark (Der er et besøg værd i sig selv), finder man Onkel Philipps Spielzeugwerkstatt og Den gamle jødiske kirkegård.
Lidt af en blanding tænker du nok, men sådan ER Berlin bare :-).
Onkel Philipps Spielzeugwerkstatt
Onkel Philipp har fået den ide at samle en enorm mængde legetøj (heraf en stor del fra DDR), og samle det hele i en utrolig (U)orden på ALT alt for lidt plads :-). Så, hvis du kunne tænke dig at slæbe familien med igennem en labyrint af nyt og gammelt legetøj, et slags museum hvor du kan købe det udstillede legetøj, så må du en tur forbi den lille butik: https://www.google.dk/maps/place/Onkel+Philipp’s+Spielzeugwerkstatt/@52.5363876,13.4109589,15z/data=!4m5!3m4!1s0x0:0x37eca843ed7fcd6a!8m2!3d52.5363876!4d13.4109589
Onkel Philipp har i flere år forsøgt at sælge butikken, men den slags går åbenbart ikke som varmt brød.. så hvis du skynder dig, kan du stadig nå at opleve den :-).

Mauerpark
“Murparken”, er stedet hvor de lokale tager hen for at hygge sig med bål, musik, gøgl og marked. Udover at du kan komme helt tæt på en del af muren, kan du opleve grafitti kunstnere boltre sig på betonstykkerne. Et maleri overlever sjældent særligt længe, før der bliver malet ny kunst ovenpå den “gamle”. Noget er smukt, noget er ikke… men sprayet bliver der.. året rundt.
Selve søndagsmarkedet er også en oplevelse, og om sommeren vokser det sig kæmpe stort.
Gøgl og akrobatik er fast på programmet, hvor gadekunst bliver opført for oftest store folkemængder, og de høje “rustikke” gynger er et hit hos børnene.

Berlin har det hele: U-bahn, S-bahn, Sporvogn…
Tidligere har vi oftest taget U-bahn, da man kan komme rundt i hele Berlin på relativt kort tid (og fordi det ikke kræver så meget at sætte sig ind i systemet). Denne gang tog sporvognene dog over som familiens foretrukne transportmiddel.
Vi havde købt Berlin Cards, så vi bare kunne springe på og af uden at skulle tænke på billetter, zoner osv.
Fordelen ved sporvognene er at de kører over jorden, så man får set en masse, og i løbet af nogle dage begynder man at kunne genkende bydele og områder. Noget vi ikke rigtig har gjort når vi har benyttet U-bahn og S-bahn.
Desværre kører sporvognene kun i den del af Berlin der udgjorde Øst Berlin. I Vest Berlin blev sporene fjernet for lang tid siden, men da muren faldt besluttede man fornuftigt nok at modernisere de forældede sporvogne der stadig kørte rundt i Øst Berlin.
Så, ser du en gul sporvogn, ved du at du befinder dig i det tidligere DDR :-).

Berlins Olympia Stadion
Da Hitler skulle afholde Olympiade, besluttede han at opføre et stadion i udkanten af Berlin. Det blev opført på rekordtid, og stod klar da Jesse Owens og de øvrige atleter dystede i 1936.
Efter krigen fik det hele lov til at forfalde (som så meget andet i DDR), og først efter murens fald blev der taget en beslutning om at renovere det gamle stadion. Desværre var det ikke bygget særligt stabilt, så man endte med at rive det hele ned og opbygge det i samme stil med moderne teknik.
Det er et imponerende station, hvor Herta Berlin i dag spiller sine hjemmekampe i Bundesligaen. Udover stadion, er der også et svømmestadion, holdt i samme stil som i 1936.


Ander seværdigheder i Berlin
Berlin er kæmpestor, og der er noget for enhver smag. Vores hovedmål denne tur var Veganes Sommer Festival på Alexanderplatz (se andet indlæg), men heldigvis var der også tid til at opleve resten af byen :-).
Vi slutter indlægget med et par billeder fra vores tur, og håber du er blevet en smule inspireret til at opleve Berlin på egen hånd :-).

En slendretur ved Gedenkstäte Berliner Mauer er mere værd end 100 historietimer…
http://www.berliner-mauer-gedenkstaette.de/de/

Intet besøg i Berlin uden et familiebillede foran Brandenburger Tor 🙂

..og lige inden vi skulle med toget hjem, nåede vi at hilse på Rigsdagen. Denne gang nåede vi ikke op i kuplen, men det kan du sikkert :-). Husk at bestille din gratis billet i god tid: https://visite.bundestag.de/BAPWeb/pages/createBookingRequest.jsf